Mit liv – en fortælling ved Professor Emeritus og tidl. chef for Carlsbergfondet, og Carlsbergs bestyrelse Povl Krogsgaard-Larsen
Det lå bestemt ikke i kortene, da Povl Krogsgaard-Larsen blev født på Mors for godt og vel 80 år siden, at han skulle blive professor i medicinal-kemi, og siden formand for Carlsbergfondet, og bestyrelsesformand i Carlsberg. Men det blev til et mangeårigt, betydningsfuldt og hektisk arbejdsliv med udgangspunkt i København.
I en af artiklerne om Povl Krogsgaard-Larsens liv, er han bl.a. omtalt som superprofessoren, og at han har beskæftiget sig med big business. Det er helt sikkert korrekt, men også helt sikkert journalistens ord. I en artikel i Kristelig Dagblad siger Povl Krogsgaard-Larsen bl.a. ”at jeg altså ikke sidder på nogen høj hest”.
Vi har i Villerslev hørt at Povl, der for nogle år siden flyttede tilbage til rødderne, og nu er bosiddende i Sundby Mors, er en fremragende fortæller. Dette i kombination med fortællinger fra et ikke helt almindeligt liv betyder, at vi alle kan se frem til en både interessant og hyggelig aften i forsamlingshuset.
Pris for deltagelse 100 kr. pr. person, inkl. Cafe ‘traktement er med kaffe/the, øvrige drikkevarer kan købes.
Tilmelding til Tinne på 22 24 80 11 senest den 5. november.
Aftenen er arrangeret i et samarbejde mellem Menighedsråd, VOBF og Forsamlingshusforeningen.